Healingen er en kanalisering af udefra kommende energi. Healingen kan være en kombination af farver, lys, varme/kulde eller andre former for energi. Ved healing bringes mennesket i kontakt med fysiske, følelsesmæssige, mentale og åndelige sider.
Der arbejdes med "det hele menneske", så målet er at finde den virkelige årsag til en ubalance frem for at behandle symptomet. Det er ikke kun mennesker med ubalance, der kan have gavn af healing, da alle kan bruge healingen i forbindelse med selvudvikling.
Den følelsesmæssige tilstand betyder meget for det fysiske velbefindende. Den energi der tilføres under healingen, kan også bruges til at fremme positive sider og kreative egenskaber.
Når et område hos en person er i ubalance, kan årsagen være en blokering i områdets energifelt. Energien flyder langsommere, eller måske slet ikke. Det kan der være fysiske årsager til, som f.eks. operationer, slag, smerter, sygdomme eller lignende.
En blokering kan også have en psykisk årsag, en problematisk opvækst, chok, traumer, følelsen af forladthed eller stress er alle typiske påvirkninger der kan give blokeringer.
Healingen sætter lys på det eller de områder der er i ubalance, så energien igen kan flyde frit.
Gør noget godt for dig selv - invester i din krop!