Healingsmassagen er en blid oliemassage, der foregår til afslappende musik. Massagen sigter imod at løsne muskelspændinger og infiltrationer, skabe ”flow” i kroppens kredsløb, stimulere nervesystemet, reducere stressrelaterede symptomer, øge energiniveauet i kroppen og genskabe roen i sindet ved at frigive negative følelser.
Healingsmassagen er intuitiv, og der behøves slet ikke at sættes ord på. Den information, eller kommunikation, der måtte være brug for, finder sted på celleplan. Når kroppen forud for og under massagen “læses” af mine hænder videregives nyttige informationer. Hver eneste celle i vores krop rummer hukommelse og viden, om hvad der sker, eller er sket i systemet.
Vi har alle i løbet af vores liv haft oplevelser, der har været mere eller mindre smertefulde eller traumatiske. Når vi udsættes for en sådan oplevelse, lagres oplevelsen i kroppen. Nogle gange lagres det dybere end andre. Er det for traumatisk at huske, reagerer kroppen ved at fortrænge og med tiden lægge låg på oplevelsen. Dvs. at man ikke længere bevidst “plages” af erindringen. Men kroppen “husker” og kan bringe oplevelsen frem, når situationen og tidspunktet er opportunt. Ofte finder en forløsning sted uden den store dramatik og uden at traumet nødvendigvis kommer op i al sin vælde. Andre gange er der følelsesmæssigt mere pres på. Langt de fleste massager forløber dog blidt og roligt.
Men som fællesnævner er det glæde, harmoni og sjælefred der opleves af alle efter massagen. Healingsmassagen går dybt - og ikke kun på det kropslige plan.
Rent fysisk stimulerer den, ligesom andre mere almindelige massageformer, udskillelsen af affaldsstoffer fra kroppen, muskler, væv, lymfesystem, blodcirkulation m.m.
Men ydermere stimuleres og harmoniseres nervesystemet og kroppens energikredsløb, samt de subtile legemer (energilegemerne), der omgiver den fysiske krop.

Gør noget godt for dig selv - invester i din krop!