Klinik P.H. | Vrangstrupvej 67 | Vrangstrup, 4171 Glumsų | Tlf. 22 47 99 52

Email: info@klinikph.dk

 

Piskesmældsbehandling.

En piskesmældslæsion opstår, når hovedet kastes forover og derefter slynges tilbage. Den voldsomme kraftpåvirkning af nakken medfører, forstrækninger og skader på nakkens muskler og ledbånd.

Et piskesmæld pådrages ofte i forbindelse med en trafikulykke, f.eks. ved en påkørsel bagfra. En påkørsel fra siden og forfra kan også forårsage et piskesmæld. Forstrækninger og skader på nakkens muskler og ledbånd, opstår ikke altid pga. høj fart. Jeg har klienter der har pådraget sig skader på nakken, ved at køre alt lige fra 5 km/timen til 180 km/timen. Så selvom bilisten kører langsomt (eller holder helt stille), kan der pådrages skader på nakken i sådan et omfang, at der opstår læsioner på nakkes muskler og ledbånd (piskesmæld).

Et piskesmæld kan også pådrages på anden vis. Jeg har flere klienter, der har fået et piskesmæld, ved at vælte forover på cyklen og slå hovedet ned i asfalten.

Jeg kan få et menneske i behandling, der ikke vidste at han/hun har haft et piskesmæld. Tidligere i livet har vedkommende været ude for en ulykke, og derefter er det gået ned af bakke med helbredet: Daglige smerter i nakke og skuldre, hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær, manglende psykisk overskud mv.

I nedenstående kan du se nogle af de symptomer, der kan opstå i forbindelse med et piskesmæld. Symptomerne kan være meget forskellige fra person til person, og er også afhængige af ulykkes art.

Symptomer på piskesmæld:
 

  • Nakkesmerter
  • Hovedpine
  • Stivhed i nakke- og skuldermuskulatur
  • Strålesmerter ud i armene
  • Prikken og stikken ud i arme og fingre
  • Hævelse af området
  • Føleforstyrrelser
  • Svimmelhed
  • Søvnbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Hukommelsesbesvær
  • Indlæringsvanskeligheder
  • Støjsensibilitet
  • Balanceproblemer
  • Træthed
  • Manglende psykisk overskud: Kort lunte, tendens til vrede og ked af det hed
  • Kvalme
  • Synsforstyrrelser
  • Høreforstyrrelser: Hylen/susen for ørene (tinnitus)
  • Synkebesvær
  • Kæbesmerter 
  • Fordøjelsesproblemer
  • Sure opstød/halsbrand

Piskesmældsbehandlingen er en kombination af kranio sakral terapi og muskelterapi. Behandlingen arbejder blidt i de områder, der har behov for at rebalancere, så kroppen ikke føler sig yderligere truet. Kroppen har følt piskesmældet som en konstant trussel, og har brugt en masse ressourcer på at passe på sig selv/holde sig selv i balance. 
Der vil være fokus på leddet mellem kraniet og 1. nakkehvirvel, de involverede nakke- og halsmuskler, rygsøjlen og ganen. Når disse områder afspændes og rebalanceres, får kroppen mulighed for at vende tilbage i balance.

 

 

Gør noget godt for dig selv - invester i din krop!